Home Bilnyheder Test: Mercedes E350 BlueTec Stationcar

Test: Mercedes E350 BlueTec Stationcar

Test: Mercedes E350 BlueTec Stationcar
0
0

Plads, power og prestige er nøgleordene, i den fra gadebilledet velkendte E-klasse. Hvem har brug for mere?

Den ser radikalt anderledes ud, men under de mere dynamiske former gemmer der sig en gammel opskrift. E-klassens firedobbelte forlygter, der har fulgt den siden midten af 90’erne er blevet til to enkelte, simplere og nu LED-drevne enheder, mens der er skruet godt op for det sportslige udtryk såfremt man vælger en AVANTGARDE-model. Ansigtsløftningen var ganske tiltrængt, for selv om E-klassen alle dage har været en ekstremt velkørende bil, bevæger det store firmabilsmarked sig hurtigere end nogensinde og et forældet udtryk lokker sjældent de rigtige, pengestærke købere til.

Under huden er der ikke sket de store omvæltninger – lykkeligvis. Mercedes’ har aldrig haft travlt med at bide BMW’s 5-serie i hælene rent dynamisk, så køreoplevelsen er primært udviklet med førerens velbehag i tankerne. E-klassen er støjsvag som den store S-klasse var det for blot få år siden og affjedringskomforten er suverænt den ypperste i klassen, selv på regulære stålfjedre. Der melder sig lidt krængning i kurverne men takket være et kommunikativt styretøj, er bilen kompetent om end afdæmpet på hurtigere landeveje. E350 CDI er den dieseldrevne topmodel og det største kompliment jeg kan tildele bilen er, at jeg kunne sætte mig direkte over fra en 4.4-liters Range Rover uden at efterlyse hverken komfort eller kræfter.

Læs også:  Porsche Panamera: Nu med mere power

E-klassen er selvsagt en stor bil, men med 620Nm under højre fod er der usædvanlige mængder af smæk ved hvilke som helst omdrejninger, til trods for at gearkassen ikke altid er opgaven voksen. Der er en helt ny ni-trins på vej, som inden længe vil finde vej til alle motormodeller i E-klassen men har man blod på tanden og vil handle nu, skal man ikke føle sig snydt med den sløvere syvtrins, såfremt man sjældent har i sinde at anvende skiftepedalerne. Den silkebløde V6’er får hjælp af to turboladere til at skyde den velvoksne Mercedes ned af motorvejen mod en topfart, der er elektronisk begrænset til 250 km/t. 0-100 km/t tiden, der svarer til den af en Golf GTI, fortæller i sandhed kun halvdelen af historien.

Læs også:  Elbiler er billigst i drift – indtil videre

Bag de Franz Jäger-tunge døre, har kabinen fået glæde af elementer fra E-klassens platformsmæssige broder, CLS. Det betyder at luftdyser er udført i et mere strømlinet design og at et analogt quartz-ur nu pryder midten af instrumentbrættet, hvor man tidligere fandt nødblinket. Som forventet er kabinen spækket med læder, aluminium og bløde materialer der er skruet sammen med sublim kvalitet. Der er en luftig stemning i interiøret, der med sin funktionalistiske tilgang blander det luksuriøse og pragmatiske i fornem, velafprøvet stil. Bagsædepladsen er stadig i den bedre liga, uden dog at kunne hamle op med biler som Skoda SuperB, mens pladshungrende købere vil få deres praktiske behov stillet med et bagagerum, der er den største i sin klasse.
En udflugt ned af ekstraudstyrslisten bliver hurtigt en dyr fornøjelse og de fleste købere vil kunne nøjes med en læderkabine og LED-forlygter til en sammenlagt pris på en VW Up. Med sidstnævnte får man endvidere Mercedes’ Intelligent Light System, der på snedig vis både har automatisk op- og nedblænding, men endvidere anvender langt lys, selv i situationer med modkørende, ved at dæmpe de relevante dioder i forlygterne. Genialt

Læs også:  Kompakt coupé fra Mercedes får nyt liv

Vi synes:

Det er en hyldest til E-klassens suveræne egenskaber, at bilens midtvejs-ansigtsløftning mest af alt var af kosmetisk natur. Med et nyt ansigt og finjusterede detaljer, er det svært at se, hvor meget mere man kan forlange af en bil.