Vi har tidligere kørt flagskibet 508 GT, men tager nu et kig på en mere danskervenlig udgave, der har vist sig populær i firmabilskampen.
Første indtryk er, at rugbrødsudgaven af 508 viderefører mange af de kvaliteter, der gør 508 GT til en pragtfuld bil.
Et beskedent kompromis
Testbilen, må som de mere gængse modeller af 508, må tage sig til takke med et mere beskedent MacPherson ophæng foran, som giver en kende ringere indstyring, skarphed og retningsstabilitet.
Til gengæld synes affjedringskomforten at være uændret, hvis ikke forbedret, utvivlsomt takket være den mindre dækmontering.
I byen bliver man uheldigvis belemret af en ekstremt følsomt styretøj, der reagerer hysterisk på bump og ujævnheder i vejen – to hænder på rattet er et must ved lave hastigheder, for bilen tøver ikke med at ændre retning såfremt den møder modstand.
Til gengæld er en god bunke af de underholdende dynamiske egenskaber bevaret, og styretøjet er stadig af den elektro-hydrauliske type, og der har rimelig føling for en bil af denne størrelse, reagerer velvilligt og præcist på input, med en rimelig retningsstabilitet ved højere hastigheder. Det er også særdeles godt vægtet.
Men det er på motorvejen, at 508 SW for alvor er hjemme. Bilen opleves rolig og solidt støjdæmpet, ser man bort fra en anelse vindstøj.
Klassens bedste kabine
Her er der også rig lejlighed til at nyde, hvad jeg mener, er klassens bedste kabine, der fortsat imponerer med delikate materialer og samlekvalitet på højeste niveau. Head-up display og panoramatag er en del af standardudstyrslisten i Allure, og det gør bestemt ikke oplevelsen ringere, på trods af at man må nøjes med dellæder.
En stationcar er først og fremmest et praktisk redskab, og her skuffer 508 SW heller ikke. Selvom pladsforholdende på bagsædet ikke er på niveau med ærkerivalen Skoda SuperB, er bagagerummet en nøk større, og byder på en lav og bred læssekant der gør det særdeles anvendeligt.
2.2-liters motoren i GT-udgaven er en sand perle, men skal man være ærlig savner man ikke kræfter i den mindre 2.0-liters sag. Automatgearet, som i øvrigt harmonerer fabelagtigt med bilens ånd, stjæler unægtelig lidt af kræfterne, men leverer til gengæld en herligt afstressende køreoplevelse. Det har 6 trin, og skifter nogenlunde smidigt når motoren er varm.
Motoren føles stærk i mellemaccelerationer og fra stilstand, men det simplere forhjulsophæng sætter de smallere dæk på prøve når kræfterne skal sættes i vejen. Den giver sjældent meget mere end i brummen af sig ved hård acceleration, og sætter de noget grovere TDi-motorer fra de tyske konkurrenter til vægs i den afdeling.
Summen af bagateller
Ellers er der i bund og grund ikke forfærdeligt meget negativt at skrive om denne mellemste udstyrsudgave af 508 SW. Infotainment systemet med navigation og Bluetooth er både kønt at beskue og let at anvende, så det fortjener et kryds på ekstraudstyrslisten.
Det gør JBL-lydsystemet ikke, og selvom de´t bl.a. omfatter en subwoofer i bagagerummet, kan den knap høres, selv efter indstilling af anlægget og for at være ærlig, spiller det regulære anlæg i 508 som sådan ganske fortræffeligt.
Man må desværre stadig leve med et virvar af knapper i kabinen, men den store skærm og infotainment systemet, tildeler dig en drejeknap i Audi-stil, som gør hele affæren mere overskuelig.
I Aristoteles ånd
Sammenlignet med andre rivaler i klassen, synes 508 mere moderne, og især kabinen bliver ikke matchet af konkurrenterne, før vi bevæger os op i den lille prestige-klasse, hvor biler som Audi A4 fortsat er en tand bedre indvendigt.
Så på trods af, at 508 ikke er helt så skarp som en Mondeo, eller har helt samme gunstige pladsforhold som den velvoksne Skoda SuperB, synes den at være et fortræffeligt kompromis mellem dem begge – en gylden mellemvej om man vil.
Hvad end måtte have af beskedne mangler i de to foregående områder, bliver mere end udlignet af den skønne førerplads, hvor materiale og samlekvalitet er et niveau over alle konkurrenter i klassen.
Et kompliment jeg ikke kunne have forestillet mig at tildele en Peugeot for 10 år siden, og et testamente til hvor langt den franske løve er sprunget de sidste få år.
Økonomien er også rimelig, for en stor bil med automatgear, men man skal ikke forvente over 15 km/l ved blandet kørsel. Den kan forbedres ved at vælge manuelt gear, der udover at være en kende mere involverende også er billigere.
Konklusion
Automatgearet, køreegenskaberne og den stærke og smidige motor går op i en højere enhed i 508 SW og rækker pengene ikke til en GT, går man ikke glip af meget i den mindre udgave.
En af de absolut bedste firmabiler på markedet.
[table “” not found /]