Volvo har gjort V40’eren klar til 2017 modelåret med et facelift af bestselleren V40 og V40 Cross Country.
Eksteriørmæssigt har V40’eren fået en ny udformning af kølergrillen, der nu er blevet mere markant og gør brug af nogenlunde samme design-DNA, som vi kender fra de nyere Volvo-modeller. Derfor kan den opdaterede V40 også fås med de nye ”Thor’s Hammer” forlygter, der giver et meget elegant design.
”V40 er den Volvo-model, der sælger bedst i Europa og den næstmest populære Volvo-model globalt, så den er vigtig for vores virksomhed. Med 2017 opdateringerne bliver den endnu mere attraktiv for kunderne i segmentet,” siger Björn Annwall, direktør i Volvo Car Group’s afdeling for salg, marketing og kundetilfredshed.
Der vil også være mulighed for at vælge imellem fem nye farver. Bl.a. Amazon Blue og Denim Blue som er helt nye farver. Bursting Blue, Mussel Blue og Luminous Sand kender vi allerede fra Volvo-modelprogrammet.
Bagpå bliver emblemet også ændret til samme type, som vi kender fra XC90’eren. Derfor vil man fremadrettet både kunne se udstyrsniveau og varianter. Nye letmetalfælge er der også at finde, så der er rigelig med mulighed for, at få gjort designet ekstra skarpt.
Indvendigt er der hentet nyt indtræk fra det prisvindende Volvo Concept Estate – kaldet City Weave. Desuden er der mulighed for et nyt Charcoal/Blond rat, flere forskellige interørpaneler og for første gang kan V40’eren leveres med sort loftsbeklædning.
Volvo On Call app’en er ligeledes blevet gjort smartere, således man nu kan stemmestyre systemet, hvis man bruger en Windows 10-baseret smartphone. Tilslutning til Apple Watch og Android Wear er nu også en mulighed. Volvo On Call app’en kan også fået kalenderintegration, således den kan hente aftaledestinationen i kalenderen automatisk, så når man sætter sig i bilen er navigationen allerede klar.
For at forbedre kvaliteten af luften i kabinen, har Volvo valgt at benytte deres CleanZone teknologi, som renser luften. Dermed filtreres skadelige stoffer væk, og bl.a. allergikere opholde sig mere behageligt i bilen.
Selv nøglen er også blevet opdateret med det nye Volvo-logo.
Førhen har man ikke kunne få Inscription-udstyrsvarianten i Danmark, der bliver den mest luksuriøse udgave af V40’eren, men Volvo Danmark introducerer nu V40 Inscription på det danske marked.
Motormæssigt har Volvo desuden formået at reducere CO2-udledningen på den mest nøjsomme D2 dieselmodel, således den blot udleder 89 g/km CO2.