I England bliver den nye VW Golf både leveret med City Emergency Brake, Front Assist og ACC fra standard, hvilket har reduceret antallet af ulykker. I Danmark er disse sikkerhedssystemer ekstraudstyr.
Faktisk er det kun den engelske indstigningsmodellen ”S”, der ikke også har ACC (Adaptive Cruise Control) fra standard. Adaptive Cruise Control holder automatisk afstand til forankørende ved hastigheder mellem 30-160 km/t.
Det omfattende standardudstyrsniveau med fokus på sikkerhed har iflg. en undersøgelse fra Thatcham Research Centre reduceret antallet af Golf Mk7 ejeres forsikringsanmeldelser mod andre med 45 %! Thatcham Research Centre forsker i bilsikkerhed, og har indsamlet data fra flere end 7.000 Golf Mk7 modeller.
I Danmark er City Emergency Brake, Front Assist og Adaptive Cruise Control til Golfen dog ekstraudstyr til 9.696 kr.
Årsagen findes i det danske afgiftssystem
Skylden skal dog ikke pålægges Volksagen Danmark, da man ligeledes hos andre danske bilimportører finder modeller, hvis ekstraudstyr er højere i andre lande med lavere afgiften. Årsagen til sikkerhedssystemerne ikke er standard i den danske Golf er højst sandsynligt, at det danske bilafgiftssystem et langt stykke af vejen modarbejder målet om, at gøre det mere sikkert at køre i trafikken. Listen med ekstraudstyr, der er blevet fritaget eller fået lettede afgifter er nemlig ikke blevet ajourført i en årrække.
Thatcham Research Centre har ligeledes tidligere konkluderet, at der ville være op imod 25 % færre tilskadekomne og dræbte i trafikken, hvis alle biler havde de nyeste sikkerhedssystemer – dette inkluderer både nødbremse og vognbaneskiftassistent.
Med det stigende sikkerhedsudstyrsniveau og de dermed faldende forsikringsangivelser vil præmien højst sandsynligt også falde – så vi glæder os til mere sikkerhedsudstyr bliver standard i danske biler.