Home Bilnyheder Kviktest: Toyota GT86
0

Kviktest: Toyota GT86

Kviktest: Toyota GT86
0
0

Japanske Toyota er kendt for at lave kedelige fornuftige biler, men fanden tog ved dem, da de i samarbejde med Subaru præsenterede GT86/BRZ. Ikke fordi den har utallige hestekræfter, men fordi den er forbandet gennemført!

Det danske band TV2 sagde det i 80’erne med deres hit, ”Fantastiske Toyota”, og hvis det ikke var fordi GT86 handlede om at få alle sanseindtryk, ville sangen have været på anlægget konstant gennem hele ugen – for Toyota GT86 er fantastisk!

Forskellene mellem Toyotas GT86 og Subarus BRZ er beskedne, og der er næppe den store tvivl om, at Toyota har ageret den økonomisk stærke investor, mens Subaru har haft en tekniske snilde. 200 Toyota ansatte har arbejdet på GT86’eren, og fælles for disse er, de til hverdag kører sportsvogn. Det er også kun 9 % af delene i GT86, som stammer fra andre Toyota-modeller, hvilket endnu en gang beviser dette ikke er en smart lappeløsning, men der er arbejdet med at tilbyde den perfekte sportsvogn til prisen.
Subaru BRZ er nogle kilo lettere og en lidt stivere forende, hvilket samtidig gør den en smule mindre komfortabel, men det er heller ikke derfor man erhverver sig en fuldblods sportsvogn.

Kabinerne er også en smule forskellige med hver deres billige plastikindlæg, og eksklusivitet i kabinen skal man ikke forvente. Derimod er der gode sportssæder som giver en fantastisk siddeposition, mens det simple lille læderrat med røde syninger også passer perfekt til stemningen. Toyota GT86 er nemlig ”a drivers car”, og den skal ikke dømmes på et kedeligt interiør og meget opsigtsvækkende ”Brian”-eksteriør, for det er den indre og gemte teknik som tæller…

Skal have omdrejninger

Der er dog ikke pillet ved motoren i GT86, hvorfor det er den samme 2.0 liters boxer med 200 heste og leverer 205 newtonmeter ved 6.400 omdr/min, hvilket ikke just byder på nogen ekstrem accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 7,6 sekunder.
Toyota GT86 handler dog ligesom broderen BRZ ikke om hurtige accelerationer, for her vil alle nye GTI’er med samme prisskilt være langt væk inden denne baghjulstrukne sportsvogn rammer 100 kilometer i timen.
Det skal dog siges GT86 ikke føles som potent ved lave omdrejninger, men når først den får nogle omdrejninger sker der lidt mere.

Toyota har udviklet GT86 efter tre principper:

  • Lav vægt
  • Ingen turboladning
  • Frontmotor med baghjulstræk

Den køreklar vægt er 1.239 kilo, og med en vægtfordeling på 53/47 er der lagt op til massere af sjov ved selv fornuftige hastigheder.

Låner fra Prius…

Faktisk har GT86’eren samme dæk som Prius, og umiddelbart giver det ingen mening, at disse to modeller skulle have noget tilfælles – men dækkene har de. Det skyldes disse dæk som er 215mm brede har en lav rullemodstand, og da det ikke er sportsdæk er grebet mindre, hvilket giver en mindre kedelige køreoplevelse. De 200 hestekræfter er i hvert fald mere end rigeligt til at få bagenden ud eller endda lave de såkaldte donuts.

Klar til kontrolleret sjov

Nok snak om Toyota GT86, for det hele handler om at få trykket på startknappen, sætte den i programmet VSC sport og så ud på de danske landeveje. Gearkassen er en stramt opsat sekstrins manuel gearkasse, hvor vandringen mellem gearene også er kort. Omdrejningstælleren går op til 9.000, men så mange omdrejninger skal du dog ikke lade den æde. Skiftet til andet gear sker problemfrit og fantastisk med en stramme gearkasse, hvor der i lidt vådt føre vil blive kvitteret med en smule hjulspin.

Affjedringskomforten er ikke just høj og støjniveauet en smule højt, men dette er forventeligt i en bil som denne. Det elektriske styretøj giver en fin føling, men et hydraulisk styretøj ville uden tvivl have været at foretrække, for at få den sidste perfekte oplevelse. Tyngdepunktet er ultra lavt på kun 460mm over jorden, og efter en uges kørsel i GT86 er det umiddelbart svært at sige noget dårligt om køreegenskaberne…

Læs også den fulde test af Subaru BRZ her.

VSC står for Vehicle Stability Control og sikkerhedssystemet hjælper mod udskridninger, når der skæres skarpe sving eller pludselig undviges. Vil man have den fulde oplevelse skal sikkerhedssystemerne slås helt fra, men dette gøres selvfølgelig ikke på offentlig vej, hvor man også sagtens kan nøjes med VSC Sport-programmet. Med VSC deaktiveret bliver det lettere at svinge bagenden ud, og man kan sagtens kalde GT86’eren for en lille drift-konge. Selvom VSC sport er aktiveret kontrolleres den dog stadig uden problemer, og enhver udstyret med GT86 i et par dage vil kunne drifte rundt i sving, som havde de gjort det i flere år…

Vigtigst af alt er dog, at alt dette kan ske under kontrollerede forhold, da der næsten ingen fart behøves!

Prisen starter ved 539.997 kr. og her bliver man udstyret med alt hvad der behøves. Toyota Touch med navigation, streamersæt og carbon dæksler til sidespejle kan tilkøbes, men som udgangspunkt er GT86 fra startprisen en færdig pakke.

Konklusion:

Selvom Toyota GT86 er intet mindre en fantastisk, skal vi ikke forvente bunkevis af eksemplarer på vejene i DK. Prisen er selvfølgelig én af grundende, men der er også langt fra tanke til handling, hvis man vil have en sportsvogn som GT86.

Du vil dog ikke blive skuffet…

[table “” not found /]


tags: