BMW 320d
BMW 3-serie er klassens dynamiske, men konkurrencen er blevet hård og kabinen imponerer ikke længere. Prisen er heller ikke ligefrem lav, og når man så begynder at afkrydse ekstraudstyr, så skal man ikke bare have guldkoret fremme, nej, du skal have fat i et platinkort.
Motor & gearkasse8.0
Køreegenskaber9.0
Komfort8.0
Plads6.0
Udstyr4.0
Pris6.0
Den faceliftede BMW 3-serie blev offentliggjort i maj sidste år, hvilket var samtidig med 3-seriens 40 års jubilæum. Konkurrencen for den sportslige bayerske mellemklassebil er dog nu hårdere end nogensinde før, da ikke blot Mercedes og Audi tilbyder spritnye modeller, men Jaguar også har lanceret en yderst interessant model, XE.
Kigger man nærmere på det tekniske er ændringerne ved den faceliftede BMW 3-serie ikke vilde – hvilket er ganske normalt for facelifts. Platformen er fortsat den samme men motorprogrammet er næsten helt nyt. Det betyder bl.a. 318’eren nu har en 1.5 liters trecylindret motor med 136 hk og 220 Nm, som vi bl.a. også kender fra Mini og BMW 2-serie Active Tourer. Det er en særdeles fin motor! Alle de nye dieselmotorer er baseret på B47 motoren med fire cylindre og en volumen på to liter, hvor ydelsen spænder mellem 116 til 190 hk i testmodellen som er 320d’eren. Til vælges den ottetrins Steptronic automatgearkasse er accelerationstiden fra 0-100 km/t nede på 7,2 sekunder mens topfarten er 230 km/t. Med de 190 hk i 320d’eren og 400 newtonmeter mellem 1.750-2.500 omdr/min får man også et fint skub, når der bliver trådt på speederen. Ude på motorvejen føles accelerationen også kvik. 320d’eren bør derfor have kræfter nok til de flestes behov, samtidig med den også leverer en ganske tilfredsstillende økonomi. På papiret er BMW 320d angivet til 25 km/l, men vi kørte 18 km/l i testperioden. Faktisk viste det sig, at det var fuldstændig ligegyldigt om vi sneglede os af sted eller gav kørte lidt mere friskt – det kunne i hvert fald ikke ses på brændstofforbruget… Ift. den gamle 320d har BMW bl.a. optimeret motoren ved at reducere den interne friktion, forbedret motorresponsen og som tidligere nævnt forbedret forbruget.
Motoren er blevet lidt mere støjsvag, men man kommer ikke uden om, at start/stop-systemet bliver en pestilens, når man kører meget i byen, da hele bilen rystes godt igennem hver gang motoren startes. Dette gøres i hvert fald mere elegant hos Mercedes og Audi.
Steptronic automatgearkassen gør jobbet ganske fremragende og der er bestemt ikke noget at klage over. Modsat Audi S-Tronic dobbeltkoblingsgearkassen, så er Steptronic gearkassen ligesom Mercedes 7G-TRONIC PLUS automatgearkassen en konventionel en af slagsen, men det lægger man ikke mærke til.
Vinder på køreegenskaberne
Der har nu altid været noget specielt over at køre BMW, når man kommer ud på landevejene og presser bilen en smule. Styretøjet er bare lige lidt skarpere og bilens føles i komplet balance. Den nye Jaguar XE er her den eneste, som kan udfordre BMW’en.
Bilens opsætning kan også styres fra midterkonsollen, hvor man selvfølgelig vælger Sport eller Sport+, hvis man vil lege lidt. Sport+ lyder lidt farligt, men det bliver det aldrig, da sikkerhedssystemerne fortsat står klar til at rede dig, hvis du bliver lidt for overmodig. 3-serien har fra standard også baghjulstræk, men man har også mulighed for at vælge firehjulstræk til både 320d, 330d og 335d på dieselsiden, mens det kun er 340i på benzinsiden som tilbydes med firehjulstræk.
3-series affjedring er også særdeles vellykket, og den fungerer både til sportslig og komfortabel kørsel. 3-serien bevæger sig dog mere og mere over iblandt de meget komfortable biler, hvilket bl.a. også betyder, at der nu er den nye duellant, Jaguar XE, når det kommer til de dynamiske køreegenskaber. Inde i byen klarer affjedringen også uden problemer bump, og man kan kun være imponeret over bilens opsætning.
Ekstraudstyr kan blive bekosteligt
Ligesom konkurrenterne bliver BMW 3-serien hurtig en bekostelig affære, når man begynder at kigge på ekstraudstyr. Testmodellen var bl.a. udstyret med:
- Sport Line = 76.786 kr. (inkluderer bl.a. parkeringssensor, fartpilot med bremsefunktion, LED forlygter, sportslæderrat, specielel 17” letmetalfælge)
- Driving Assistant = 10.187 kr. (Lane Departure Warning med City Braking)
- Automatgear = 34.209 kr.
- Ratvarme = 3.722 kr.
- Automatisk nedblændeligt bakspejl = 3.526 kr.
- LED tågelygter = 4.114 kr.
- Læderindtræk = 35.067 kr.
- 18” letmetalfælge = 17.631 kr.
Alt i alt løb testmodellens pris op i 728.920 kr. trods basisprisen for en BMW 320d ”blot” er 509.724 kr. Altså 215.416 kr. i ekstraudstyr uden man bliver synderligt imponeret over kabinen. Indstigningsprisen er dog med nød og næppe den laveste, når man sammenligner med konkurrenterne.
Inde i kabinen finder man sig let til rette og kørestillingen er helt perfekt ligesom sportslæderrattet som er en del af Sport Line passer rigtig godt til de sportslige undertoner bilen har. Den 6,5” skærm ser dog lidt billig ud om end den virker ganske udmærket og har en ok responstid.
Lædersæderne er desuden også meget komfortable, og det er således ikke noget problem med længere ture. På bagsædet kan man dog godt sidde lidt mast, hvis man er en større voksen. Børn er der dog ikke nogen problemer med.
Konklusion:
BMW 3-serie er klassens dynamiske, men konkurrencen er blevet hård og kabinen imponerer ikke længere. Prisen er heller ikke ligefrem lav, og når man så begynder at afkrydse ekstraudstyr, så skal man ikke bare have guldkoret fremme, nej, du skal have fat i et platinkort.
BMW 320d med automatgear
2.0-liters firecylindret diesel
Ydelse: 190 hk v. 4.000 o/min, 400 Nm v. 1.750-2.500 o/min
Topfart: 230 km/t – 0-100 km/t: 7,2 sekunder
Forbrug: 25 km/l
Køreklar vægt: 1.525 kg
Mål i cm: 463,3, 181,1, 144,1
Bagagerumsvolumen: 480 liter
Pris: 543.933 kr.