1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Danmarks sejeste håndværker bil – samt en vild Audi TTS!
0

Danmarks sejeste håndværker bil – samt en vild Audi TTS!

Danmarks sejeste håndværker bil – samt en vild Audi TTS!
0
0

ABT er en kendt tuner, og de har nu 120 års fødselsdag, hvilket bliver markeret med specialudgaver af Audi TTS, Audi Q3 og Volkswagen T6.

Tuningsfirmaet ABT Sportsline har speciale i biler fra Volkswagen-gruppen, og disse tre jubilæumsmodeller viser, hvad det lige præcis er ABT Sportsline kan.

Der vil kun blive lavet 40 eksemplarer af hver model, og således er der samlet set 120 jubilæumsmodeller.

Lad os starte med den hurtigste og bevæge os ned til den langsommeste:

Audi TTS

ABT_TTS_120years_001
I forvejen er Audi TTS en tjep sag, men ABT har hævet ydelsen fra 310 hk til 370 hk! Det maksimale drejningsmoment er også hævet fra 380 Nm til 460 Nm, så der er rigeligt med kræfter i den lille sportsvogn. Topfarten lyder nu også på 265 km/t…

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Det er dog ikke kun under motorhjelmen, at der er sket noget. Se bare bilens design med det specielle frontskirt, spejlkapperne, bagvingen og den specielle ABT quad-udstødning. Nårh ja, så er der også lige de 20” alufælge…

Audi Q3

ABT_QS3_120Years_001
Nogen almindelig Audi Q3 er det bestemt ikke efter ABT har haft fingrene i den. Teknikken er baseret på ABT Sportlines QS3, hvor den 2-liters TDI motor har fået hævet ydelsen fra 184 hk til 210 hk.

Designet er igen ret specielt, og de 20” alufælge på den lille SUV understreger, at man virkelig hungre efter opmærksomhed.

Volkswagen T6

Rosinen i pølseenden er VW T6, der ville udgøre den perfekte håndværkerbil – specielt i denne mundering. ABT har hævet motorens ydelse fra 150 hk til 180 hk, men vigtigst af alt har den 2,0 TDI motor nu også enorme 420 Nm! Det er altså en håndværkerbil med et solidt bundtræk.

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

Farvesammensætningen, de røde sportsdetaljer, spoileren og de enorme fælge sikrer masser af opmærksomhed. Ved køb af denne sparer du en foliering – folk skal nok vende sig…

Se gallerierne til hver bil her:

Audi TTS

Audi Q3

VW T6