1. Home
  2. Bilnyheder
  3. First drive: Peugeot 2008
0

First drive: Peugeot 2008

First drive: Peugeot 2008
0
0

Peugeot er nu også klar med en mini-SUV, som skal konkurrere mod Nissan Juke og den nye Renault Captur.

Navnet er 2008 og modellen bygger på den allerede anerkendte lille 208’er, men SUV-modellen er blandt andet 20 centimeter længere. Dermed er Peugeot 2008 et væsentlig mere praktisk alternativ end 208, da man både finder mere plads på bagsæderne samt i bagagerummet.
Bagagerummet har en kapacitet på mellem 360 til 1.194 liter, mens læssekanten kun er 60 cm høj, hvilket gør det let at løfte tunge ting ind i bagagerummet. Dog er bagagerummet i den mindre 208’er faktisk større, hvis bagsæderne lægges ned!
Der er også tænkt over de praktiske elementer på forsæderne, hvor man ligesom i Renault Captur har massere af aflæggerum, hele 24 liter. Et irriterende element er dog bl.a., at USB-stikket som er placeret midt imellem kopholderne, gør det umuligt at sætte sin flaske vand der, hvis man tilkøber Peugeot Connected Apps, som gør brug af USB-stikket.

Peugeot Connected Apps kan tilkøbes, hvis man har den 7” touchskærm, som er standard fra mellemste udstyrsniveau. Ved hjælp af 3G kommunikation uden databeregning kan man bruge 11 applikationer, hvor man bliver oplyst om vejret, trafikken, billigste brændstofpriser i nærheden, gode madsteder og meget andet.

Kort sagt fortæller Peugeot, at 2008 har praktiske dyder fra en stationcar/MPV, kører som en hatchback og ligner en SUV – ligesom Renault siger om Captur. Dette er ikke ligefrem nogen let opgave, og man får ikke det bedste fra alle verdener men en fin kombination.

”Kunderne vil have design, køreglæde, funktionalitet og kvalitet, og de tre teams i Frankrig, Kina og Brasilien har arbejdet sammen på tværs af kontinenter for netop at gøre disse kvaliteter til DNA´et i 2008”. – Brigitte Courtehoux, ansvarlige for 2008-projektet.

Stort økonomisk motorprogram

Der er nok motorer at vælge iblandt, hvilket både gælder for de langturspendlerne, og dem hvis kørestil passer bedre til en benzinmodel.

Benzin:

  • 1.2 e-VTi med 82 hk og 118 Nm parret til en femtrins ESG-gearkasse.
  • 1.2 VTi med 82 hk og 118 Nm parret til en femtrins manuel gearkasse.
  • 1.2 e-THP med 110 hk og 205 Nm parret til en femtrins manuel gearkasse.
  • 1.2 e-THP med 130 hk og 230 Nm parret med en sekstrins manuel gearkasse.
Læs også:  BMW M4 CS: Den nye definition af kraft og letvægt

Det er første gang vi ser e-VTi og e-THP teknologien hos Peugeots benzinprogram, men det inkluderer også kun tilføjelsen af start/stop-teknologi. Effektiviteten kan dog ses på 1.2 e-VTi ESG og 1.2 VTi, hvor modellen med start&stop og ESG-gearkassen udleder 15 gram CO2 mindre pr. kørte kilometer!

Den eneste benzinmodel vi stiftede kort bekendtskab med var 1.2 VTi’eren med 82 hestekræfter. Man mærker hurtigt det ikke er en potent, men der i mod økonomisk trecylindret benziner som lyder en anstrengt, når det går løs op af bjergvejene. Når først man kommer ind i byer og ud på landevejen klare den det dog fint. Konklusionen er dermed, at den lille benzinmotor sagtens kan levere varen i 2008, men den vejer faktisk også 100 kilo mindre end 208! Ift. Renaults trecylindrede 0,9 liters turbomotor mangler Peugeots både en smule mere moment ved lave omdrejninger, mens den også først når sin maksimale ydelse længere oppe af omdrejningstælleren.

Diesel

  • 1.4 HDi med 68 hk og 160 Nm parret med en femtrins manuel gearkasse.
  • 1.6 e-HDi med 92 hk og 230 Nm parret med en sekstrins ESG-gearkasse.
  • 1.6 e-HDi med 92 hk og 230 Nm parret med en sekstrins manuel gearkasse.
  • 1.6 e-HDi med 115 hk og 270 Nm parret med en sekstrins manuel gearkasse.

Alle dieselmodellerne er angivet til 25 km/l med undtagelsen den 1.6 e-HDi med 92 og ESG-gearkassen, som kan køre flotte 26,3 km/l.
Den mindste dieselmotor klarede også testkørslen udmærket, og som langturspendler på motorvejen ville den sagtens kunne løfte opgaven. Prisen for denne med mellem udstyrsniveau, Active, er 205.000 kroner i introduktionsperioden.
Den store diesel bliver næppe volumenmodellen i Danmark, men med 115 hestekræfter, 270 newtonmeter og en fin manuel gearkasse klager man ikke over manglende kræfter eller for den sags skyld en dårlig brændstoføkonomi.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

LÆS videre under galleriet…

Gearkasserne i 2008 er ligesom i 208 forskellige, afhængig af hvilken motor man vælger. Den femtrins føles svampet og mindre præcis, mens man i den sekstrins får et mere stramt og præcist skifte.
I korte træk kan ESG-gearkasse beskrives som en manuel gearkasse, hvor et system gør koblingen overflødig. Skiftene er langtfra silkebløde, men det er en økonomisk samt billig løsning.

Ligesom hos Renault har man droppet firehjulstrækket, da markedsandelen er for lille. Man har dog gjort det muligt at tilkøbe et system kaldet ”Grip Control”. Systemet inkluderer fem såkaldte ”modes”:

  1. Standard
  2. Snow mode
  3. All-Terrain mode
  4. Sand mode
  5. ESP Off mode

Systemet fungerer kun ved hjælp af optimering af det elektroniske traction control afhængig af underlaget.

Kørekomfort og støjniveau

Kørekomforten er høj i Captur med en velafstemt undervogn, hvilket også giver overraskende fine køreegenskaber i bjergene. Undervognen føles fint afstivet, og på ingen måde svampet trods mange har fordomme om dette i SUV’er.

Støjen kommer man dog ikke uden om, da denne er til at høre, hvilket specielt gælder på veje med dårlig belægning. Herudover viste en dag med massere af vind og dårligt vejr i Alsace også, at den ikke just kan kaldes fri for vindstøj. Den megen støj kan dog skyldes vægtreduceringen, hvilket muligvis har kostet materialer som kunne have lydisoleret kabinen bedre.

Fra førersædet sidder man ligesom i andre SUV’er en smule højere end andre i trafikken, hvilket giver et bedre overblik. Kigger man skråt bagud vil man opdage en stor blind vinkel, da D-stolpen er markant for at give en flottere afrundet bagende.
Kørestillingen er fin med massere af indstillingsmuligheder, og rattet er det samme lille vi kender fra 208, hvilket ser og føles en smule underligt i den knap 4,2 meter lange bil.

Tre udstyrsniveauer

Peugeot 2008 vil blive solgt med tre kendte udstyrsniveauer ved navn Acces, Active og Allure.
Acces er indstigningsniveauet og inkluderer blandt andet 2 ISOFIX på bagsædet, splitbagsæde, indfarvede dørgreb, elektronisk betjente sidespejle, højde- og dybdejusterbart rat. Dermed er der flere væsentlige ting som mangler, og mellemudstyrsniveauet Active forventes også at blive volumenmodellen. Her får man yderligere attraktivt udstyr såsom: aircondition, afkølet handskerum, tågeforlygter, læderrat, fartpilot, el-ruder i fordøre, LED-kørelys og en større infotainment-system i form af den 7” store touchskærm.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren

Det komplette prisprogram er endnu ikke fastsat, men topudstyrsniveauet Allure koster 30.000 kr. mere end Active til den 82 hestes 1.2 VTi. Beløbet inkluderer udstyr såsom parkeringssensorer bag, bi-zone klimaanlæg, krom-detaljer, statiske drejelygter, lys i loftsbeklædningen, 16” alufælge, læderrat med narvlæder, automatisk lygtetænding, regnsensor, automatisk nedblændeligt bakspejl og meget andet.

LÆS videre under galleriet…

Ift. Renault har Peugeot fravalgt flere hundrede interiør og eksteriørdele, som køberen kan tilkøbe for at gøre den unik. Der er dog nogle få muligheder, hvor man får stafferinger med en specifik farve udenpå, som går igen indeni kabinen, hvilket kan ses på billederne i galleriet foroven.
En sjov detalje er dog Peugeots lys i loftsbeklædningen, Peugeot LED Track, hvilket skaber en helt speciel stemningen om aftenen. Går man skridtet videre kan panoramaglastag tilkøbes, mens lædersæder, JBL-anlæg og andre lækkerier vil være at finde på ekstraudstyrslisten.

Konklusion:

Peugeot 2008 er en velkørende mini-SUV, som samtidig kan løfte opgaven for dem, hvor pladsen i den almindelige 208 har været for trang – eller hvis man er faldet for SUV-dillen.

Prisen starter ved knap 175.000 kr. med den testede 82 hestes trecylindrede benziner, og der er dermed lagt op til tæt kamp mod Renault Captur.

Peugeot 2008 bliver introduceret i Danmark i weekenden d.8.-9. Juni, og der forventes et salg på mellem 400-450 biler i år.

Videotest af Peugeot 2008 følger!

[table “” not found /]

tags: