0
0
Efter syv års fravær, er japanerne tilbage med en ny stationcar i Golf-klassen. Vi finder ud af, om den har hvad der skal til for at slå Golf og kompagni.
Der er høje forventninger til den. Ikke siden Auris var en Corolla, har Toyota haft en stationcar i en klasse, hvor storsælgere som VW Golf, Ford Focus og de sidste par år, KIA Cee’d og Hyundai i30 dominerer. Ret beset skal denne bil udelukkende tjene et bil på det europæiske marked der i særdeleshed har smag for stationcars, der ifølge Toyotas markedsundersøgelser nyder højere prestigeværdi end de relaterede hatchbackudgaver.
Men hvorfor Toyota undlod at bygge en bagdel på Auris da den først blev introduceret tilbage for syv år siden i 2007 er uvist. Ret beset er det ikke en videre kompliceret udviklingsproces at omdanne en hatchback til en stationcar, især ikke for en så ressourcestærk spiller som Toyota. En frisk bagkofanger og paneler samt lidt finjustering af affjedringen og man har et salgbart produkt.
Hovedattraktionen ved Toyota Auris Touring Sports er, foruden de gunstige pladsforhold, at Auris som eneste stationcar i klassen er tilgængelig med en hybridmotor. Vi hopper bag rattet.
Afmålte køreegenskaber
Som forventet adskiller køreoplevelsen sig ikke væsentligt fra den gængse Auris. Japanerne forventer at den delvist eldrevne model vil hæfte for 45% af salget i Europa og hybridudgaven har skam sine styrker, den tjeppe respons fra elmotoren værende en af dem. Bagsiden af medaljen, er mangel på moment fra en regulær 1.8-liters enhed og motorstøj ved acceleration og motorvejshastigheder. I mere civiliserede lande, hvor bilafgifter beregnes på baggrund af hvor meget dit køretøj sviner, giver Auris Hybrid unægteligt mening. Med 85g CO2/km udleder den mindre kvælstof end en tocylindret Fiat med en motor, der rummer mindre end en karton mælk. Imponerende. Desværre ønsker vor regering ikke at tilgodese en sådan miljøskånende bil og til trods for at prisen er endt på rimelige 316.000 kroner, kan du ikke forvente hverken komfort eller brændstoføkonomi som i en VW Golf Variant.
Fartbump og huller bliver camoufleret overraskende godt i den den tungere Hybrid-udgave, der til udgør det komfortmæssige højdepunkt i modelprogrammet. Køredynamisk er den overordnet set som vi kender den. Et letgående styretøj uden nogen for føling eller præcision og svampede bremser. Auris må også i sin mere praktiske form se sig slået af de europæiske bud fra VW, Ford og Opel mens koreanerne endnu ikke har nået japanerne på den front. På aftenens pressemøde beskriver Fabio Capano, Produkt- og marketingsdirektør for Toyota Motor Europe køreegenskaberne som “passende”. Hvilket de i sandhed vel også er. Toyota bekendtgjorde i forbindelsen med nyeste generation af Auris, at lanceringen af den sportslige GT86 var starten på en række mere køreglade biler. Det har indtil videre ikke ladet sig manifestere.
Et sikkert valg
Rent praktisk er Auris Touring Sports godt med. Så godt med, at Toyota på pressemødet hævder, at bilen byder på de suverænt bedste pladsforhold i klassen. Hvilket i og for sig også holder stik, såfremt man har in mente at Golf Variant er større på alle leder og kanter men først får premiere til september og endvidere betragter Skoda Octavia Kombi som tilhørende en anden klasse. Det er altså noget marketingfis. Hvad der ikke er marketingfis er, at Auris Touring Sports slår både Focus og Astra på bagagerumsplads og dermed er en af de større biler i klassen. Læssekanten er sænket yderligere over hatchbackudgaven og bagklappen åbner i en fin højde, der sikrer tilgængelighed.
På vejen hjem ender vi bag rattet af en 1.6-liters bil, som Toyota spår vil vise sig mest populær blandt danskerne. Det er en ældre, turboløs sag der ganske som forventet viser sin alder og føles brystsvag under hjelmen på den halvstore Auris. Der er ikke megen fornøjelse ved at bevæge sig op igennem omdrejningsregistreret, især fordi der både lyd- samt gangsmæssigt syntes at være en modvilje mod at anstrenge sig. På plussiden er motoren som de andre overraskende stille lande- og motorvejskørsel, med kun en anelse dækstøj at spore.
Konklusion:
Toyota vender på subtil vis tilbage i Golf-klassen med en stationcar, der er nøjagtig det produkt man kunne forestille. Komfort syntes at være Auris stærke side men ret beset er en VW Golf Variant både mere komfortabel og støjssvag.
Men har du appetit på en hybrid-stationcar, er Toyotaen det foreløbige eneste valg på markedet og en ganske fortræffeligt en af slagsen.
