Home Bilnyheder Golf 500R fra 0-100 km/t på 3,4 sekunder
77

Golf 500R fra 0-100 km/t på 3,4 sekunder

Golf 500R fra 0-100 km/t på 3,4 sekunder
0
77

Hvert år samlets flere tusinde biler fra VAG-koncernen ved biltræffet i Wörthersee, der blandt andet inkluderer Volkswagen, Audi og Seat. Ikke nok med at folk viser deres biler frem og hygger sig, så har såvel producenterne fra VAG-koncernen som tunere ofte nyheder med til træffet, og denne gang er ingen undtagelse. Tyske OETTINGER, et tuningfirma, har nemlig netop præsenteret deres OETTINGER 500R: en lettere modificeret Volkswagen Golf 7.

Måske en smule mere end blot lettere modificeret. Under motorhjelmen finder vi nemlig en femcylindret 2.5-liters TFSI, kendt fra Audi RS3, med en modificeret turbolader og remap af motorstyringen. I samspil med modificerede intercoolere og en vild udstødning producerer motoren nu 518 hestekræfter og 680 Nm, og udstyret med en 6-trins manuel gearkasse sendes alle kræfterne ud til alle fire hjul: og så opnår man altså en accelerationstid fra 0-100 km/t på blot 3,4 sekunder med en topfart på over 300 km/t.

Læs også:  Er dette James Bonds nye SUV?

Af andre highlights er blandt andet en frontaksel af aluminium, og ligeledes er bagakslen. Tilmed gør den nye 500R brug af high-performance bremsekalibre og ventilerede bremseskiver i størrelsen 380×34 centimeter, og man er derfor altid sikret hurtig og sikker opbremsning.

Knap så konservativ Golf…

Designmæssigt gør den nye 500R brug af deres “Racing Design Package”, og af den grund er bilen mere end 10 cm bredere end en normal Volkswagen Golf 7. Tilmed tager carbon-splitteren i både for og bag sig godt ud, alt imens de store luftindtag booster aggressiviteten en del. Hen ad siden lægger man mærke til de store hjulkasser, og bevæger man sig om mod bagenden, bliver man pludselig mindet om italienske Lamborghinis Aventador i form af den brede udstødning i midten. Mon ikke også den kan spyde med flammer?

Læs også:  Suzuki Vitara går efter konkurrenterne

Interiørmæssigt er den ifølge OETTINGER selv “sporty, ekstravagant og individuel”. Racersæderne og resten af interiøret består primært af sort Alcantara-materiale samt en smule læder, og så går eksteriørfarven i form af den orange farve igen i interiøret på diverse syninger.

Aggressiv er den nye OETTINGER 500R bygget på en VW Golf 7 helt sikkert og med mulighed for at blive endnu vildere endnu. På et senere tidspunkt vil man nemlig kunne opgradere til henholdsvis 600, 650 og 750 hestekræfter frem for de “standard” 500 hestekræfter. Med de 500 hestekræfter forventer man, at denne limited edition OETTINGER 500R kommer til at koste omkring 1,2 millioner danske kroner – men det er uden danske afgifter.